Daniéle Moore om engagerende flersproget undervisning i fag i skolen

Et screenshot fra Daniéle Moores oplæg. Moore er blandt andet anerkendt for sin forskning i muligheder for at anvende flersproget tilgange til undervisningen i fag. Læs mere om Daniéle Moore her.

Daniéle Moore on inquiry-based plurilingual and transdisciplinary projects to encourage critical awareness of plurality in the context of teacher training and K-12 instruction – indtryk fra et oplæg.

Jeg vil gerne fortælle om mit første møde med Daniéle Moore og hendes forskning. Daniéle holdt forleden et oplæg for os sproginteresserede i den serie af oplæg, som Københavns Universitet organiserer her i 2021 (Digital series of talks on plurilingualism and interculturality). Daniéle Moore er ansat ved det canadiske universitet Simon Fraser University og interesserer sig for blandt andet sociolingvistisk forskning i uddannelse og tilegnelse af flere sprog. Hun arbejder med et samspil mellem god engagerende undervisning i fag og flersprogede og interkulturelle pædagogiske tilgange, som hun beskriver som PASTELPlurilingualism, Art, Science, Technologies, Education, Literacies.

Teoretisk tager hun i sit oplæg udgangspunkt i en ny bog, redigeret af Sunny Man Chu Lau og Saskia Van Viegen ”Plurilingual Pedagogies. Critical and Creative Endeavors for Equitable Language in Education” fra 2020. Her opstiller forfattere på baggrund af artiklerne i bogen en model for Plurilingual Pedagogies  – en pædagogik som skal forstås på tre niveauer:

Filosofi – teorier og koncepter som er blevet udviklet til at forstå sprog, sproglæring og sprogbrug i samfund

Princip – de rammer (politikker og beslutninger) som vi opsætter for vores undervisning (fx sprogstrategi på skolen)

Praksis – hvordan ovennævnte kan implementeres i vores klasseværelser

(Lau & Van Viegen, 2020, 326, min sammenfatning )

Et tip til de nysgerrige: E-bogen om Plurilingual Pedagogies kan downloades som e-bog igennem dit universitetsbibliotek – hvis du vil læse mere om disse principper og forskning på området.

En anbefaling i forbindelse med modellen for Plurilingual Pedagies: Jeg kan anbefale at læse disse tre artikler på dansk, som alle på sin måde illustrerer den ovennævnte tankegang og faktisk alle tre niveauer i modellen – alle tre i det nye temanummer af Unge Pædagoger “I samfund med flere sprog” – nr. 3 fra 2021. Nummeret kan købes for 125 dkk på forlagets hjemmeside her.

Line Thingholm har i sin artikel “Flere sprog som en ressource i styrkelse af faglig forståelse og sproglig udvikling” præsenteret teori om translanguaging og givet eksempler på hvordan en lærer arbejder med tilgangen i dansk på mellemtrinnet.

Maria Neumann Larsen har i sin artikel “Udvikling af sprogstrategi på skoler” fortalt om hvordan to skoler i Danmark har udviklet og implementeret sprogstrategi.

Jette Luna og Rakel Lykke Panduro har i artiklen “Undervisning af nyankomne elever” fortalt om deres flersprogede praksis med eleverne i en modtagerklasse.

og ikke mindst…

Carina Christiansen har i artiklen “Ressourcesyn i undervisningen – eleverne skal have en fair chance” fortalt om en lærer som bevidst inddrager elevernes ressourcer og dermed skaber muligheder for deltagelse og læring til alle elever.

og ikke mindst …

Katja Sørensen Vilien, Maj Borggaard Hansen og Karoline Søgaard i artiklen “Når børn bringer deres forældres ressourcer i spil i klassen” viser talrige eksempler på, hvordan lærere og pædagoger kan inddrage klassens forældre i undervisningen med henblik på at udvikle et nyt syn på hjemmenes ressourcer.

og mange andre gode artikler, som I hører mere om senere!

Tilbage til Daniéle Moores oplæg!

Daniéles overordnede mål med oplægget var at præsentere hendes samarbejde med lærere og elever om hvordan man skabe mere fokus på sproglige ressourcer og kulturel diversitet igennem hele skolegang – det man ofte kalder K-12 instruktion (from Kingergarden to 12- grade). Dette ved at skabe et transdisciplinært og flersproget samarbejde om fag og emner i skolen. Mere konkret – at forbinde STE(A)M education med plurilingual og interkulturel pædagogik. Der er dog også en række eksempler på andre spændende emner i Moores oplæg, som jeg personligt gerne vil gå på opdagelse i senere. Jeg samler op her til senere brug – og til min nysgerrige læser:   

1. STEAM + plurilingual

Altså hovedpointen i oplægget – hvordan kan man etablere et transdisciplinært samarbejde på skolerne med udgangspunkt i både teori om engagerende undervisning STEAM og plurilingual og interkulturel pædagogik? Eller med Danieles egne ord: “In this talk, I discuss the potential of inquiry-based plurilingual and transdisciplinary projects to encourage critical awareness of plurality in the context of teacher training and K-12 instruction.” Masser af eksempler i oplægget, også på hvordan lærere i forskellige fag samarbejder om transdisciplinære projekter på flere sprog.

2. educators-as-researchers

Daniéle fortæller om en særlig tilgang til uddannelse af lærere, som bygger på internationale tilgange baseret på deltagelse og samarbejde. Her får lærerstuderende en rolle som medforskere. Det minder mig meget om Citizen Science, som jeg er meget optaget af for tiden. Også eksempler på hvordan eleverne undersøger sproglige landskaber i deres hjem, skole og det omkringliggende samfund kan defineres som eksempler på Citizen Science.

3. visual methodologies

I sit oplæg viser Moore, hvordan deltagere i projektet skaber muligheder for at eleverne kan dele deres erfaringer med sprog og kulturer på meningsfulde måder. Der er også eksempler på, hvordan eleverne og lærere engagerer sig i visuelle etnografiske undersøgelser i flere lande. En idé som flere af os kan bruge i vores undervisning – at skabe flersprogede bøger sammen med børn og deres forældre! Med inspiration af Jim Cummins og Margaret Early “Identity Texts” (2011) og den bagvedliggende model over Transformative Multiliteracies Pedagogy (2009).

4. situated ecologies

Daniéle Moore bruger i sine beskrivelser af projekter begrebet ”situated ecologies” eller “diversely situated ecologies” til at tale om de steder/uddannelsesinstitutioner, hvor forskningen finder sted. Ved at anlægge denne økologiske forståelse, viser hun de unikke muligheder for samarbejde mellem skole og de omkringliggende samfund og dets institutioner – en bæredygtig vej at gå i vores udvikling af undervisning og skole.

5. erfaringer fra andre lande

Sidst og ikke mindst har det været virkelig inspirerende at se mange eksempler på undervisning fra så mange forskellige lande, hvor sprog bliver fejret og brugt som meningsfuld ressource i en engagerende undervisning. Alle elever får mulighed for at være med til at producere ny viden med udgangspunkt i deres erfaringer, viden og holdninger, som er relevant for eleverne.

Hele oplægget af Daniéle Moore kan ses her

Og til os nørder:

Daniéle Moore laver en glimrende sammenfatning af teoretiske tilgange, som hun er inspireret af i sin forskning:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.