Det Flyvende Tæppe – kulturmødemetoden

“Hvad får dig til at stråle?” er et af de mange spørgsmål, som børnene forholder sig til i projektet “Det Flyvende Tæppe”

Kristin R. Vilhjalmsdottir har udviklet et projekt, som sætter fokus på børn og unges styrkesider, sprog og kulturer. I projektet etableres der et samarbejde med skolens lærere, som munder ud i et forløb på skolen, hvor eleverne dykker ned i sine egne og hinandens sprog- og kulturskatte. Kristin har sat et hav af kulturmøder i gang i Island, hvor metoden voksede og fik sit navn – Kulturmødemetoden – og pris! – Den Europæiske Sprogpris i 2017. Nu er Kristin og hendes metode kommet til Danmark, og I kan glæde jer til mange flere spændende kulturuger på skolerne!

“Det Flyvende Tæppe” bygger på et udvidet og dynamisk kulturbegreb, hvor der med et kulturmøde ikke blot forstås et møde mellem nationale kulturer, men derimod en formidling af børn og unges personlige kultur, erfaringer, interesser og styrkesider. Der arbejdes med spørgsmålet ”hvad er kultur?”, og i sidste ende er det deltagernes egen kultur, der tager over. De arbejder med, definerer og udtrykker selv det, der for dem, er kultur gennem egen æstetisk praksis.

Læs mere om metoden her: Kulturmetoden Det Flyvende Tæppe

Og her i artiklen kan du læse om Kristins erfaringer med sprog og om hendes projekt: folkeskolen.dk.

Jeg citerer lidt herfra:

Eleverne skal være stolte af deres sprog

Ifølge Kristin R. Vilhjalmsdottir er der mange måder til at jonglere med børnenes sprog- og kulturskatte i undervisningen.

“Vi skal skabe mulighed for, at sproget er noget, man er stolt af. Det kan være det danske sprog eller andre modersmål. Det kan være slang, og det kan være musik, fordi man også kan se sprog som udtryksformer. Eleverne skal få øjnene op for, at de ofte går rundt med en sprogskat. Enten fordi de selv eller deres forældre har rødder i andet land. Men det kan også være danske børn, der har boet i udlandet i en periode og kommer tilbage med en sprogskat”.

Se film om projektet: Det Flyvende Tæppe

Lad os arbejde på at alle børn opdager deres skjulte skatte og bliver stolte over deres sprog og kultur <3.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.