
Januar 2021. Vi tilbringer maaange timer i zoom. Vi lærer hele tiden. Eller som min yoga lærer siger “Relax and learn”, “Relax and learn” :-).
Underviserens værste mareridt viser sig at være at skulle tale ind i et sort hul. Eller med andre ord – til mennesker man ikke ser. Man kan selvfølgelig tale til sig selv, hvis man er til den slags. Man kan kigge på sig selv og tale til sig selv. Man kan også sidde og forestille sig menneskerne, mens man taler til dem. De må jo være derude et sted. Min gode veninde har faktisk udviklet en strategi for, hvordan man kan finde et punkt på skærmen, som man forestiller sig er et menneske – og tale til det punkt. Det virker!
Men det er altså rart at kunne se de mennesker som man taler med. Det er både sjovere og mere tilfredsstilende at se menneskerne mens man taler med dem. For det er sådan vi bruger vores sprog. Vi tilpasser vores sprog til de mennesker, de situationer og de kontekster, som vi er en del af. Vi aflæser andres kropssprog, ansigtsudtryk, mimik, følger med i deres reaktioner. Og ændrer hele tiden i sprogbruget helt ubevist og naturligt. Det kræver at man kan se menneskerne. Og det kan man heldigvis i zoom! Zoom er udviklet specielt til at man kan tale sammen. Det er dynamisk, hurtigt (er zoom en eller et?) og nogle gange kan man endda glemme lidt, at man ikke sidder i samme rum.
Meeeen, når man selv eller en anden deler skærm, kan det være svært at se alle, eller nogen overhovedet. Zoom kan have det med at leve sit eget liv, når man ikke helt har forstået logikkerne bag. Og så sidder man der med sine slides over det hele og ingen mennesker som man gerne vil tale med.
I mine meget primitive eksperimenter med zoom opdagede jeg en funktion, som hedder USE DUAL MONITORS. Det var en “game changer”. Og det er den jeg vil fortælle lidt her.
For at finde stedet, hvor fluebenet skal sættes, skal man i Zooms venstre øverste hjørne finde grønt symbol med et flueben i. I det sorte vindues højre øverste hjørne er der et symbol for indstillingerne. Her går man ind på General og sætter fluebenet i “Use dual monitors”. Sådan her.

Og vupti, så har man to vinduer i zoom.

Yes, siger man. BTW hvordan kalder man de mennesker som ikke har tændt for deres webcam og heller ikke sat et billede ind. Hvor mange gange kom jeg til at sige: “Jer, der er sorte”. Det lyder helt forkert. Jer, som ser ud på min skærm som sorte kvadrater. Altså jer som ikke kan ses.
Spøg til side. Nu har jeg to skærme i zoom. Og jeg har to computerskærme: et mindre skærm på den bærbare computer, og en større eksterne skærm. Det er stadig ikke lykkedes helt at finde ud af, hvordan jeg selv kan bestemme, hvilket vindue bruges til hvad i zoom. Zoom har stadig en stor del af magten. Men det begynder at hjælpe på det.
Før vi går videre, tjek lige mine indstillinger for share screen. Det fungerer for mig.

Tilbage til det med to skærme. Man vil jo gerne både se sine slides, eller hvad man ellers viser de studerende, og menneskerne man taler med. Jeg havde lidt udfordringer med at få det til at fungere, selv med to skærme. Men nu har jeg tre modeller, og DU kan vælge den der passer bedst til Dig! 🙂
Opstilling 1: Slideshow på den store skærm, deltagere på den lille

Hvor glad blev jeg, da jeg opdagede at jeg både kan se slides og mine studerende samtidig!
Denne løsning har jeg kørt i nogle uger. Idealt set ville jeg have haft mine deltagere oppe på min store skærm, og mine slides på min lille skærm. Det var ikke lige til. Jeg prøvede at ændre computerens indstillinger for skærm nr 1 og skærm nr 2. Det hjalp ikke. (Se opstilling 3 for svar, som først kom til mig her til morgen 🙂
Jeg skal skynde mig at sige, at denne løsning – og de andre – kun fungerer når man har bedt computeren om at udvide skærme – dvs at man har en skærm nr 1 (den lille computer i mit tilfælde), og skærm nr 2 (den eksterne skærm i mit tilfælde). Man kan bede computeren om det på to måder:
- Computerens beskeder i højre nederste hjørne – Projicer – bed den om at udvide skærmen.

2. Højreklik et sted på skærmen og bed computeren om at udvide skærmen. Det er også her m,an kan vælge, hvilken skærm er nr 1 og hvilken er nr 2.

Opstilling 2: Deltagere på den store skærm, slideshow på den lille
Det giver umiddelbart mest mening for mig at se deltagerne på den store skærm (de kan være op til 40 styk) og slides på den lille. Den lille ændring krævede lidt hjerneaktivitet her :-). Det hjalp nemlig ikke at ændre skærm nr. For at ændre på denne opstilling, skal man tale med powerpoint. Man skal ind i powerpoint under den indstilling der hedder SLIDESHOW og bede den om at vise slideshow på den anden skærm – i mit tilfælde hovedskærmen/min bærbare computer (Slideshow – Skærm – Hovedskærm (for mit velkommende)).

Wupti, så har jeg endelig fundet den løsning hvor man kan have slides på den lille skærm og deltagere på den store. Det ser sådan ud. Jeg ser mine slides på den lille skærm og kan se mine noter på den store skærm. Det er også her jeg kan “trække” alle mine deltager ud, så jeg kan se dem. Jeg kan fylde hele den store skærm med deltagerne :-). På billedet er der kun 2 deltagere.

Opstilling 3: Alting arrangeret på den store skærm
Og så er der en tredje løsning, som jeg nok vil foretrække fremadrettet. Den udnytter den funktion, som vinduerne har – at de kan minimeres lidt, tilpasses til skærmen, og flyttes rundt på. I denne løsning har jeg stadig fyldt min lille skærm med slides, men på den store har jeg sat begge zoom vinduer ved siden af hinanden (husk at man skal sætte flueben i zooms indstillinger ved “use dual monitors”), så jeg både kan se mine slides med noter, og mine deltagere. Igen er der kun 2 deltagere på lige nu. Det er det svære med zoom – man kan kun rigtigt øve sig når folk er på.

og med flere deltagere:

Jeg håber, at I kan bruge mine erfaringer til noget … Jeg har i hvert fald selv brugt meget tid på at regne det ud. Der sidder sikkert nogen professionelle og tænker mamamia 🙂 Så skriv endelig en kommentar her, så vi kan blive bedre til zoom og hermed mere trykke ved det.
Og så tænker jeg, at vi på sigt skal oveveje en skærm mere … 🙂