
I år deltager jeg i et europæisk udviklingsprojekt, som sigter efter kvalitet i undervisning og forskning. Jeg er glad for at kunne bidrage med den viden og de erfaringer, som jeg har erhvervet igennem de sidste 10 års ansættelse ved DPU, og især Master i dansk som andetsprog. Ved Letlands Universitet har jeg fået en række opgaver, som på en eller anden måde kommer LU til gode:
– undervisning i sprog, pædagogik, læringsteori, samt teori og metode i forskning
– forskning og formidling
– vejledning og censorarbejde.
Her to måneder inde i projektet har jeg både undervist, vejledt, skrevet, og ikke mindst formidlet. For to uger siden deltog jeg i en spændende konference, som hed 10th International Week of Professors “Internationalization and Culture” and 18th International Students’ Research Conference. Det er en uge, hvor gymnasieelever, studerende og deres undervisere fra flere europæiske lande mødes i en uge og diskuterer hinandens forskning. Jeg var især begejstret for kvaliteten af gymnasieelevernes oplæg, hvor jeg fx lærte om hvad en ”mime” er for noget. Selv stod jeg for to workshops hhv. for de studerende og for underviserne, hvor jeg inviterede deltagerne til at se samspillet mellem begreberne sprog, læring og pædagogik, og hvilke konsekvenser dette komplekse syn kan have på pædagogisk praksis. Tak til Tatjana Bicjutko for billedet fra workshoppen.
Dejligt at se, at du igen er i dit rette element og får mulighed fir at dele al din viden og forskning👍👏
LikeLike