Mapping my research 2003-2013

Præsentation om min forskning i 2013

Da jeg i 2013 begyndte som adjunkt ved DPU, Aarhus Universitet, holdt jeg et oplæg for min nye forskningsenhed – enheden i dansk som andetsprog og interkulturel kommunikation. I oplægget ville jeg kortlægge min tidligere forskning og skitsere mine forskningsplaner. Jeg har udviklet et overblik i prezi.

Jeg delte oplægget i tre dele:

  1. Mit ph.d. projekt, forsvaret ved Letlands Universitet i 2003 med overskriften “Udvikling af unges læreevener gennem danskstudier”
  2. Mine engagementer mellem 2003 og 2013, hvor jeg ikke har været ansat som forsker, men ikke kunne lade være
  3. Mit arbejde med de studerendes forskning på Master i dansk som andetsprog

Mit ph.d. projekt “Udvikling af unges læreevner igennem danskstudier” (2003, Letlands Universitet)

Projektet er gennemført på små 7 år ved siden af mine ansættelser på gymnasiet og universitetet, hvor jeg underviste i dansk fra begynderniveau og helt op til at de var klare (på uni) til at gå op til tolkeeksamen og rejse til Buxelles for at tolke for vores europæiske politikere. Meget inspireret i konceptet ”at lære at lære” (oplevet på en dansk folkehøjskole og lært om på Danmarks Lærerhøjskole) kunne jeg i forskningsprojektet påvise den store betydning af evnen til at lære for tilegnelsen af dansk som andet- og fremmedsprog (samt andre sprog).

Afhandlingen består af tre dele, hvor den første del handler om de psykologisk pædagogiske grundlag for forståelsen af begrebet ”evner”, den anden del – om de forskellige syn på hvordan man lærer sprog, og den tredje del beskriver selve undersøgelsen – et treårigt eksperiment med to forskellige hold.

Som resultat af forskningsprojektet bliver der udviklet en model for udviklingen af evnen til at lære, samt kriterier for succesfuld læring, som jeg vender tilbage til i min kommende bog (2019).

I afhandlingen arbejder jeg med centrale teorier om læring og sprogtilegnelse og argumenterer for at sproglæringen både er kognitiv og social proces. Ved at argumentere for et funktionelt syn på sproget, bliver der i afhandlingen udvalgt metoder for andetsprogstilegnelse og skildret nogle succesfulde læringsprocesser, som fremmer den kommunikative kompetence.

Jeg startede med at se på begrebet ”evner” i pædagogisk og psykologisk litteratur og kunne konstatere, at de fleste forskere arbejder med mindst tre dimensioner – de tre dimensioner i forståelsen af begrebet evner, som i min forskning mere og mere blev sidestillet med begrebet ”læring”. Jeg forsøger faktisk at definere begrebet ”evner” som menneskelig udviklingsmulighed. Begrebet evner er dynamisk og findes kun i udvikling og bevægelse. Det opstår kun i den konkrete aktivitet og i selvstændigt arbejde.

Derfor, når jeg skal undersøge de specifikke egenskaber af unge mennesker, så er selvstændighed i centrum som et centralt behov for de unge mennesker. Jeg leger lidt med UNESCO 1998 formulerede begreb ”kompetence” og prøver at systematisere de enkelte dimensioner (at lære at vide, at lære at gøre, at lære at leve sammen, at lære at være). Det lykkes også at vise med min analyse af centrale teorier om læring, at læringen både er en kognitiv og en social proces. Læringen er åben, dynamisk proces og hver eneste u-time er levende eksperiment. Hertil er der på baggrund af teorier om læring og om sprogtilegnelse udviklet en model. Modellen skulle illustrere, hvordan læringen er en spiralagtig udviklingsproces, som ikke er mulig uden opstilling af hypoteser, undersøgelsen af disse hypoteser og refleksioner over resultaterne af denne proces. Eleven opstiller sig et mål, som er personligt vigtigt for velkommende, og derved spændende for ham eller hende, eleven får derfor automatisk lyst til at opnå dette mål. Læreren ar der selvfølgelig altid både for at hjælpe med at opstille mål og arbejde med den personlige vigtighed. Og i hele processen. Og så kører det med aktivering af forforståelse, opstilling af mål, gennemførelse af processen, afprøvelse, refleksioner og tilpasning af mål.

Selvstændighed er i centrum og der bliver udviklet parametre for de fire kriterier, som senere bliver brugt i mine forsøg på at måde, hvor godt eller skidt mine elever mestrer det at være gode lørnere. Jeg kan med mine data og fine grafer vise, at dem der var gode til dette her også blev bedre til dansk. Projektet i sig selv var designet som et action research projekt. Og produktet af det hele – der udkom en bog på lettisk til alle sprogpædagogikinteresserede.

Mine engagementer mellem 2003 og 2013

Mange af forskningstiltag efter ph.d. forvaret sker på baggrund af ph.d. undersøgelsen, både teoretisk og praktisk. Jeg kan siges har været i konstante refleksioner omkring min undersøgelse og gik videre med at tænke. Jeg havde egentlig en drøm at vise, at sproglæring følger samme principper som al anden læring. Og prøvede for at finde eksempler fra andre områder – der følger samme principper. Denne trang bliver endelig udmøntet i en bog, som skal skrives færdig i år – om hvordan flersprogede lærer og bruger sprog.

I min første artikel i Sprogforum “Flersprogethed: det handler om at skabe rum for læring” (Sprogforum nr. 51, 2011) har jeg forsøgt at gengive de reflektioner jeg har været igennem i årene efter ph.d.’en og efterprøvede mine kriterier fra ph.d.’en på mit eget eksempel af læring af dansk som fremmdsprog i Letland. Med udgangspunkt i min egen sproglæringsproces analyserer jeg sproglæring ud fra de kriterier, som er udviklet i rammer af min ph.d. undersøgelse, samt Knud Illeris’ model for læring. Jeg konkluderer, at læringen kun er mulig hvis læreren skaber et transformativt læringrum – et rum hvor det er muligt for den enkelte elev at afprøve alle mulige metoder og strategier for læring af fremmedsprog, at møde det indhold som han eller hun synes er spændende, at få lov til at lære på sin egen måde og sit eget tempo. Læringen finder kun sted, hvis der sikres et samspil mellem kognitive, emotionelle og sociale dimensioner.

Allerede i LV kæmpede jeg mod myterne om at det er svært at lære dansk, specielt udtalen er umulig at lære – derfor dette indledning:

”Det har bare været så nemt for mig at lære dansk. Læreren sagde at efter vi havde lært, hvordan de første 500 ord skulle udtales, ville vi være i stand til at gætte os til resten. Og 500 ord var faktisk ikke så mange”. (Karsten Lomholt)

Fordi jeg selv har været så heldig at have lov til at opleve en succesrig, nem og spændende fremmedsprogslæring i min studietid, har jeg siden troet 100 % på, at det kan lykkes for alle mennesker. Jeg har altid syntes, at det er synd for elever at sidde og terpe gloser uden at nogensinde at opleve succesfølelsen ved at bruge det nye sprog. Det ER muligt at lære sprog på en nem måde!”

Nemt og gætte er nøgleord her – altså et samspil af problemløsning, positive emotioner, samspil med andre osv.

Problemformulering i denne artikel: Med afsæt i systemisk-konstruktivistisk læringsteori og funktionelt, kommunikativt sprogsyn har denne artikel som formål at undersøge de læringsprocesser, der er på spil ved en nem, spændende og succesrig fremmedsprogslæring, specielt når det er tredje fremmedsprog. Jeg vil gerne argumentere for, at lærerens primære opgave i sådanne processer er at skabe et transformativt rum for læring. Desuden vil jeg benytte lejligheden til at præsentere et projekt, hvor jeg sammen med masterstuderende i dansk som andetsprog vil samle inspirerende eksempler på sådanne læringsrum.

Dette har jeg faktisk brugt i min undervisning på sprogskoler, og dette citat kan virkelig få nogle gammeldags lærere i det røde felt på læreruddannelsen. I artiklen bruger jeg som sagt mit eget eksempel på succesfuld læring af dansk – og det var faktisk denne succes som drev mig med at lære sproget, begynde at undervise i det meget tidligt og begynde at forske i hvordan man kan lære dansk nemt og succesfuldt.

I min gennemgang af egen læring kan jeg både se samspil mellem de kogtive, sociale og affektive faktorer og de kriterier som jeg arbejde med ph.d. en bliver opfyldt. Jeg kan ikke skjule at jeg er blevet inspireret af Illeris, og har siden jeg fandt den arbejdet med hans model af læringsprocesser som kompetenceudvikling.

Jeg kan godt lide det hvordan han lægger flere indfaldsvinkler sammen og leder efter sammenhænge. Han siger selv, at han ikke giver et recept på god læring – han forsøger ikke ”at give anvisninger på, hvordan man kan lære lettere eller bedre” (Illeris, 2013, 11). Men det vil jeg gerne forstå de læringsprocesser der er på spil ved succesfuld, let og god læring og prøve at komme med forslag til, hvordan vi kan organisere læringsprocesserne sådan, så mennesker både får lyst til at lære, vil lære og vil have succes med sin læring. Jeg synes jeg har evner til at vise med nogle konkrete eksempler fra praksis, primært læring af fremmedsprog, hvordan vi lærer, og hvad der driver folk i deres læring. Det er derfor jeg gerne vil se på flersprogedes læringsprocesser for at finde ud af, hvad der er på spil ved succesfuld læring og hvordan har disse mennesker lært at lære.

Siden afhandlingens forvar i 2003 har jeg i mulig omfang forsøgt at fortsætte arbejdet med at udforske succesfulde læringsprocesser og forsøger at definere det nye begreb på området – transformative læringsrum. Jeg opdaterer løbende om alle mine projekter her på bloggen.

Mine studerendes forskning på Master i dansk som andetsprog

I årene som ekstern lektor, videnskabelig assistent og andre løse former for tilknytning har jeg haft meget tæt kontakt med de studerende på Master i dansk som andetsprog. Jeg mødte nogle meget engagerende nytænkende unge lærere, som finder på gode måder at undervise på selv i disse meget svære for sprogskoler tider. Dem jeg vejleder, skriver ofte om succesfulde læringsrum – og dem samler jeg på. Jeg har organiseret to konferencer, hvor de bedste projekter blev præsenteret. Og jeg har stadig en drøm om at udgive de bedste opgaver som ressource for praktikerne.

Meget er min forskning er skabt i dialog med de studerende. Et kæmpe tak til jer alle!

Alle mine ideer om læring og pædagogik bliver brugt i min undervisning. Et meget tæt samspil som også udspiller sig i min store engagement i de studerendes forskning. Min undervisning bygger på nogle velbegrundede pædagogiske principper, som er afprøvet i løbet af årene og er i konstant udvikling. Jeg er meget bevidst over, at min undervisning nu også bliver til de studerendes læring, og mine studerendes resultater viser heldigvis at dette er tilfældet. Udfordringerne er der mange af, hvilket er spændende. Jeg sætter pris på at være med til at hjælpe de studerende at blive bedre til at analysere, vurdere og evaluere egen praksis i min undervisning. Det er også meget spændende men udfordrende konstant at tænke på samspillet mellem indhold og form i min undervisning. Jeg synes, at når man for eksempel underviser lærer i hvordan de kan organisere deres undervisning, så skal dette indhold også komme til udtryk i den måde jeg selv organiserer min egen undervisning på. Den måde jeg har tilrettelagt dagen på, er tit et emne for diskussion.

Der bliver analyseret og argumenteret for de opgaver, som jeg forbereder til de studerende. Jeg synes f.eks. at det er nemmere at ”sælge” ideerne bag de sociokulturelle læringsteorier, hvis man ikke bruger forelæsningsformen i din egen undervisning i forbindelse med disse teorier. Jeg synes at de studerende skal have muligheden for selv at opleve de undervisningsformer, som vi inviterer dem til at bruge i deres undervisning. Det tænker jeg meget over i min planlægning af undervisningen, og jeg indarbejder de specifikke læringsoplevelser ind i de respektive læringsforløb.

Og ikke mindst er det vigtigt med de studerendes forskning.

Så runder vi denne post af….

At holde dette oplæg var som at forsvare sin ph.d. endnu en gang – her 10 år efter den endelige forsvar i 2003. Men på et helt andet niveau. Meget mere reflekteret og meget mere sikker på hvad jeg ville.

Oplægget var drevet af mit store behov for at illustrere sammenhænge, logikker i de mange brikker i mine forskningsinteresser, som ikke blevet mindre komplekse med tiden (se post Mapping my research 2019). Men dengang handlede det om tre sammenhængende felter i mit arbejde:

  • undervisning i dansk som andet- og fremmedsprog for unge og voksne
  • undervisning på Master i dansk som andetsprog
  • forskning i andet- og fremmedsproglige læreprocesser

Jeg har beskæftiget mig med læring af dansk siden min første opgave på bacheloruddannelsen på universitetet, inspireret af min egen succes med at lære dansk i 90 erne. Siden har min forskning taget udgangspunkt i min pædagogiske praksis som underviser i dansk som fremmedsprog i Letland på mange forskellige niveauer (gymnasium, universitet, aftenkurser).

Jeg har undervist i dansk som andet- og fremmedsprog i snart 20 år, først i Letland og nu også i Danmark. Min forskning har været en del af min undervisning og omvendt, da jeg jo skulle få tingene til at køre rund i de 24 timer man har i døgnet.

Samspillet har været naturligt for mig, men bliver ikke mindre vigtig for mig nu. Se mere om mine forskningsidealer i posten Mapping my research 2019.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.