
I dag taler vi en del om Ukraines vej ind i EU. Og jeg tænker tilbage på de lettiske og de baltiske erfaringer med at blive en del af EU. I dette blogindlæg har jeg samlet det materiale, som jeg har arbejdet med i forbindelse med projektet “Nordic Baltic cooperation in adult education – Latvian retrospective”. Projektet resulterede i en artikel og en blog med det upublicerede materiale. Det kan være relevant læsning for dig som gerne vil arbejde med at hjælpe Ukraine på vej ind i EU.
Artiklen “Growing together”: A Latvian retrospective of learning opportunities created in the cooperation among Nordic and Baltic adult educators er skrevet sammen med Antra Carlsen og handler om samarbejdet mellem nordiske og baltiske undervisere for voksne. Det er vores analyse af udviklingen af dette samarbejde, samt refleksioner over hvordan samarbejdet har udviklet sig fra hjælp fra Norden til de Baltiske lande til en ligeværdig samarbejde mellem en række Europæiske lande.
Artiklen er publiceret i et særligt nummer af tidsskriftet “International Review of Education”, som du sikkert har adgang til igennem din skole eller dit bibliotek. I dette særlige nummer “Special issue on Nordic-Baltic cooperation in the field of adult education 1991-2004” kan du finde en række artikler fra Norden og Baltikum. Alle sammen er de meget spændende at læse i relation til aktuelle samtaler om Ukraine og EU og vejen derhen.
På bloggen “Nordic-baltic cooperation in adult education since 1991” har jeg samlet alt det materiale, som ikke blev publiceret i artiklen. Projektet var et samarbejde med Antra Carlsen og Dmitrijs Kuļšs. Bloggen indeholder meget materiale om samarbejdet mellem nordiske og baltiske undervisere for voksne, samt en hel artikel skrevet sammen med Dmitrijs Kuļšs.
Jeg håber at de baltiske erfaringer på voksenuddannelsesområdet kan bidrage til gode processer, som Ukraine skal igennem på vej ind i EU.