
Sprog er en gave er udviklet af Mette Wybrandt (Amondo) i samarbejde med tosprogskonsulent Beata Engels Andersson som en del af projektet Sprog er en gave – samarbejde med tosprogede forældre til børn i dagtilbud (2013). Pædagoger og ledere fra dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune samt forældre til tosprogede børn har været inddraget i udviklingen. Projektet er støttet af Social-, Børne- og Integrationsministeriet.
Materialet består af flere inspirationshæfter og film.
Her kan du finde filmen “Sprog er en gave fra mor og far” https://emu.dk/dagtilbud/de-seks-laereplanstemaer/kommunikation-og-sprog/sprog-er-en-gave.
På emu.dk kan du finde inspirationshæfter:
SPROGSTIMULERING I DAGTILBUD – Mødeguide og dialogværktøjer til sprogstimulering af tosprogede børn i dagtilbud – inspiration til arbejde med flersprogede børns sprog i teamet på din arbejdsplads.
SPROGSTIMULERING I HJEMMET – Inspirationskatalog med idéer og værktøjer til forældre til tosprogede børn i dagtilbud – inspiration til forældre om hvordan de kan “lave sprog” sammen med børnene.
SPROGSTIMULERING OG FORÆLDRESAMARBEJDE – Mødeguide og værktøjer til samarbejde med og inddragelse af forældre til tosprogede børn i dagtilbud – inspiration til dine møder om hvordan forældrene kan inddrages.