
Jeg har ikke selv mødt Jens Normann Jørgensen, men som rigtig mange andre kender ham via hans forskning i blandt andet languaging, polylanguaging og superdiversitet. Og ikke mindst igennem hans meget frie og eksperimenterende brug af sprog i forskellige sammenhænge (* se et par forslag til teksterne sidst i dette opslag).
Forleden faldt jeg over et interview med Jens Normann Jørgensen, som jeg gerne vil dele med jer. Der bliver talt om mange ting – blandt andet en meget bred mangfoldighed i de unges sprogbrug, en superdiversitet, de meget rigide normer for sprogbrug i Danmark, skriftligt og mundtligt, den manglende tolerance for dansk med accent – ja, selv dialekter er vi blevet dårligere til at forstå.
Se interview her: https://www.tv2lorry.dk/lounge/sprog.
Men det, der slår mig mest, er den forudsigelse, som Jens Normann Jørgensen kommer med i starten af interviewet, frit transskriberet i det følgende:
I de år taler vi meget om globalisering. Det, vi kommer til at tale om om 5 til 10 år, er superdiversitet. Det er et fænomen som vi ser især blandt de unge. At der er mange mange flere forskellige ressourcer til stede – kulturelle ressourcer, religiøse ressourcer, sproglige ressourcer (end vi har set nogensinde før). Vi kan se, at de unge mennesker har adgang til sproglige fænomener, sproglige træk, ord om du vil, udtryk, måder at tale på, som vi traditionelt associerer med vildt forskellige sprog som arabisk, kurdisk, tyrkisk, armensk. Og vi kan se, at de ressourcer er noget de unge arbejder med, og som de bruger især i hinandens selskab.
Han siger det i januar 2011 og i dag har vi oktober 2020. Vi taler meget om superdiversitet, men vejen til at skolen accepterer de nye vilkår er stadig lang. I 1988 stillede Jens Normann Jørgensen et spørgsmål, som man kan se på opslaget til en af de mange publikationer om sprog i skolen (billedet i dette opslag). “Skolefag. Sprog eller slagmark?” Dette spørgsmål stiller vi stadig – 32 år efter!!!
Læs en rørende afsked med Jens Normann Jørgensen skrevet af hans kolleger https://lanchart.hum.ku.dk/research/study_areas/jens-normann-joergensen/
Her er et par tekster på dansk, som er gennemsyret af Jens’ kærlighed til sprog, hans eksperimenterende og legende sprogbrug og ikke mindst hans brede sprogbegreb:
Jens Normann Jørgensen (2006). Sprogs betydning for tosprogede børn. I Martha Sif Karrebæk (red.) Tosprogede børn i det danske samfund. Hans Reitzels Forlag, s. 19-74.
Jens Normann Jørgensen (2006). Sprog og andetsprog – dansk som andetsprog. I: DSA-vejledning – dansk som andetsprog og den interkulturelle skole i praksis. Dafolo.