Nu har du formentlig set filmen om Moises fra Mexico og hans skolegang i Kalifornien to gange og sidder tilbage med en lang liste over faktorer, som spiller med når den flersprogede dreng går i skole på et sprog han ikke forstår.

Sådan ser min liste ud:

• Moises vil gerne lære
• affordances
• han aflæser
• hjælp i rummet i undervisningen, men ikke i testsituationen
• mesostilladsering
• han sætter ting i en kontekst
• han tænker
• han bruger sin viden og sine erfaringer
• ordbog
• mobning
• “trash”
• status
• tid
• forventninger
• “dum”
• han forstår ikke spilleregler
• beder om hjælp
• prøver sig frem
• knokler
• test er vigtig for ham
• læreren har ikke tid
• læreren har ikke ressourcer
• skolelederen er tosproget
• ranking
• forklarer ikke
• ondt i maven
• trauma
• drilleri
• støttende mor
• voksen ven
• den voksne ven gør rent
• spansktalende
• fokus på andre elever
• sprog i matematik
• skolens prioritering
• overlevelse
• hjælpemidler
• trist slutning
• engagement
• umulighed
• drømme
• angst
• sproglige opgaver

Lad os systematisere lidt. Nogle af disse ting handler om Moises fortid, nogle om hans nutid og nogle om hans fremtid. Nogle af disse faktorer er han selv herre over, men de fleste er der andre der skal hjælpe ham med. Læreren vil gerne hjælpe, men kan ikke. Skolen har andre prioriteter… og hvad mon det ender med. Skriv gerne en kommentar – hvad synes du om filmen?

Når man taler om nyankomne elever, bruger man tit denne model. Kan du udfylde den på baggrund af din brainstorm? Drengen er i den mindste cirkel i midten. Hvad kan vi skrive i de andre cirkler? Hvad er det der er i spil, når vi taler om drengens muligheder for at lære? Hvem har ansvaret for at det lykkes?

Formentlig er du endt med en model som viser en dreng eller en pige i midten, hans/hendes familie i næste cirkel, klassen og læreren i den næste, så skole, så det omkringliggende samfund, så landets politik og prioriteringer helt overordnet. Som lærere og som samfundborgere kan vi forandre en del. Men der er også nogle rammer, som vi ikke er herre over.

Ser vi på de inderste cirkler, der hvor drengen, hans klassekammerater og læreren er, så har vi heldigvis mange muligheder. Det er fx hvad modulet “Undervisning af tosprogede elever” handler om på læreruddannelsen.

Hvis du vil læse mere om, hvordan forskellige europæiske lande modtager og uddanner deres nyankomne elever, kan du læse denne rapport: Refugee education: integration models and practices in OECD countries.

Du kan også læse om nogle af de børn, som på trods af omstændighederne kæmper for at lære og uddanne sig: Missing out: Refugee Education in crisis.

For der er én ting alle børn og unge har til fælles – de vil ALLE sammen gerne lære! Vores opgave er at hjælpe børnene med at få adgang til undervisning, som for nyankomne elevers velkommende ofte foregår på et sprog de ikke nødvendigvis forstår.