
I november 2019 fik jeg endelig mulighed for at deltage i en konference, som jeg havde kigget på i laaaang tid. Fra nogle gode kolleger havde jeg hørt meget godt om konferencen. Og nu skulle det være. Konferencen bliver afholdt af en organisation som hedder European Association for Practitioner Research on Improving Learning (EAPRIL). Den er helt unik i at forskere og praktikere mødes og diskuterer deres forskning.
Jeg har forberedt en workshop med titlen “Transformative Learning Spaces: Towards Multidimensional Plurilingual Curriculum”. På baggrund af mit studie af flersprogedes erfaringer med at lære sprog, har jeg i workshoppen forsøgt at etablere et rum for refleksion om sprog, læring og pædagogik.
Jeg tog udgangspunkt i to overordnede spørgsmål:
Hvorfor er det vigtigt at tale om sprog og læring? Har I flersprogede elever i jeres klasseværelser?
Hvorfor skal vi se på curriculum i flere dimensioner? Hvordan kan vi planlægge undervisning som kan inkludere alle deltagere?
Igennem en række aktiviteter ville jeg overbevise mine deltagere, at vi simpelthen ikke kan tillade os længere at tænke lineært, og at vi faktisk har brug for et par nye briller – for at kunne agere i den komplekse verden vi er en del af.
