Der findes tekster, som sætter en million tanker i gang, tekster, som på bedste vis udtrykker det man selv har tænkt, men ikke har kunnet finde ord til. Det er tekster, som på den bedste vis både formulerer det man selv har tænkt, og som er beviser for at det man selv har tænkt er værdigfuldt, noget man burde gå videre med. Det er tekster som man kan kalde transformative. De dukker op på forskellige tidspunkter i forskningsprocessen og viser vejen frem. Et af sådanne tekster for mig er Leo van Liers artikel “Etnography: Bandaid, Bandwagon, or Contraband?”, publiceret i bogen “Research in the Language Classroom” i 1989. Ja, man kan egentlig godt sige, at alle van Liers tekster er transformative for mig. Men hvad er det der gør dénne tekst transformativt for mig?

Artiklen er simpelthen kernen i, hvad jeg tænker om fagdidaktisk forskning. I forvejen er jeg inspireret af van Liers tanker omkring samspil mellem teori og praksis. I sin bog fra 1996 – jeg kommenterer den senere, men den hedder “Interaction in the Language Curriculum. Awareness, Autonomy & Autenticity” – skriver van Lier, at i hans forståelse hænger teori, forskning og praksis sammen i enhver lærers liv. Han mener, at vi – lærere – hele tiden arbejder med de tre dimensioner i vores hverdag: “Theorizing, researching and practicing are thus inseparable ingredients in the professional conduct of a language educator” (Van Lier, 1996, 3). I sin tekst fra 1989 beskriver han etnografi som en frugtbar måde at dyrke sproglæringspraksis på – og det er frugtbart for både lærerens praksis, lærerens udvikling og sproglæringsprocessen.

Det transformative karakter af teksten kommer også til udtryk i van Lier diskussioner af måder, hvorpå forskning i klasserummet bliver gennemført. Han stiller to måder at forske på op mod hinanden, hvor på den side er de forskere, som flittigt leder efter årsager og følger, og så de der går nysgerrigt ind til værks og prøver at forstå virkeligheden som den er.

”Much of classroom research is based on a belief that everything that happens has a cause. One of the things that happens in the world is that people learn second languages. The belief in causes asserts that this event-series, whatever it occurs, is caused by a set of conditions. If we can find out what these conditions are, then we can place people who want to or need to learn second languages in these conditions, and the desired result will occur” (van Lier, 1989, 36)

Vi kan ikke forudsige læring, og vi kan ikke regne med, at det vi underviser i nu også bliver lært. Der findes ikke en årsag-følge sammenhæng, i lige meget hvor meget vi ønsker at finde sådan en.

Det er spændende at læse, hvordan van Lier udvikler sin tænkning om de komplekse processer ved sproglæring, som senere bliver til en økologisk tilgang til sprog og læring. I denne artikel bruger han et eksempel med et træ, som vælter på baggrund af en masse forskellige faktorer, som vi ikke kan forudsige.

Til klasseværelsesstudier anbefaler van Lier etnografiske studer, som både kan gå i bredden og i dybden. Langvaringe studier af sproglæringspraksis, eller mikroetnografiske studier af små eksempler fra klasseværeslet – det ene er lige så godt som det andet. Det at får bekræftet at den mikroetnografiske forskning i sprog, læring og pædagogik, som jeg står inden for, er værdigfuld, giver mig mod på at arbejde videre. Jeg er sikker på at teksten kan inspirere andre klasserumsforskere og lærere.

Tekster ligger her:

van Lier 1989 Etnography Bandaid Bandwagon or Contraband

og referencen er:

Van Lier, L. (1989). Etnography: Bandaid, Bandwagon, or Contraband? In: Brumfit, C. & R. Mitchell (Eds.) Research in the Language Classroom. Modern English Publications in association with The British Council, pp. 33-53.

Van Liers tekster er generelt transformative for mig. Ud over at de som i denne tekst udtrykker det jeg selv tænker, bekræfter mine spæde tanker om teorier og processer, så giver de mig ny inspiration hver gang jeg læser hans tekster. Hver gang jeg læser en af van Liers tekster – selv når jeg genlæser hans tekster som jeg allerede har læset – sætter han hos mig nye tanker i gang. Det gør at det tager tid at komme igennem teksten. Men det gør også at jeg kommer ret meget videre i min egen forskning og formidling hver gang jeg læser hans tekst. Så der kommer helt klart flere tekster af ham her på bloggen …